Krydstogt-rekord til Nuuk

marsip 10-at 2006 06:49

Nuuk sætter rekord til sommer, når ikke mindre end 21 krydstogtskibe besøger byen.

Skibene vil som regel have mellem 300 og 600 turister med sig, men det største skib, Maasdam fra USA, lægger til med cirka 1300 passagerer.

Turisterne vil typisk være i Nuuk i kun éen dag, inden de sejler videre.

- Disse krydstogtsbesøg er et væsentligt aktiv for Nuuk by, da mange af gæsterne fra disse skibe er tilbøjelige til at lægge godt med penge i byen, skriver Nuuk Tourism.

I et håb om at endnu flere selskaber i fremtiden vil sejle til Nuuk, vil turistbureauet i byen i år deltage i verdens største messe for krydstogtskibe.

Det foregår i Miami i USA. Der vil være 1000 stande og deltagere fra 118 lande.

Sidste år var der næsten 10.000 passagerer, der gik over landgangen fra krydstogtskibe til en rundtur i Nuuk.