Moskusokser skal udnyttes bedre

marsip 10-at 2006 06:47

Den grønlandske moskus-bestand skal udnyttes bedre end den bliver i dag.

Det var målet med et møde mellem blandt andre fangere, erhvervsliv og turisme-organisationer i Kangerlussuaq.

Målet er, at udnyttelsen skal være bedre på alle områder, så emnerne var alt fra jagtmetoder og uldprodukter til slagtning af dyrene og salg af kød til gourmet-markeder.

Deltagerne fra mødet kunne til slut tage ti konkrete forslag med sig hjem.

De underskrev desuden en forpligtende aftale om at de vil arbejde for, at de konkrete forslag bliver ført ud i livet.

Mødet var arrangeret af Grønlands Turist- og Erhvervsråd i samarbejde med direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.