Flot høst ved AWG

marsip 08-at 2006 16:16

Det går godt for de grønlandske atleter til Arctic Winter Games i Alaska. Indtil videre er det blevet til guld i fem discipliner og sølv i fire.

Det er især i bordtennis og inuit-games, at medaljerne er kommet i hus. I double-bordtennis er det blevet til tre gange guld og éen gange sølv. I inuit-games er høsten to gange guld og éen gange sølv. De to øvrige sølv-medaljer er vundet i langrend sprint og snowboard.

Den grønlandske delegationsleder Claus Nielsen meddeler desuden, at to atleter er havnet på skadestuen, men at der ikke er tale om nogle alvorlige skader.

Arctic Winter Games slutter på lørdag.