Magiske Arctic Winter Games

marsip 05-at 2006 12:50

Så er det i dag, at Arctic Winter Games begynder i Alaska. Om knap ti timer vil de godt 2000 deltagere marchere ind til åbningsceremonien på Soldotna Stadion.Her vil der være en ceremoni, som arrangørerne har lovet vil være magisk.

Grønland har denne gang 132 sportsfolk med til legene. Og målet er ikke kun medaljer, men også det, at være samlet med andre folk.

Der er nemlig deltagere med fra hele Arktis. Der er russere; samere fra Norge og Finland; grønlændere; canadiere og så selvfølgelig værterne fra Alaska.

Sportsfolkene skal kæmpe mod hinanden i tyve forskellige sportsgrene. Arctic Winter Games varer indtil den 11. marts.