Menneskenes Land på det hvide lærred

marsip 03-at 2006 16:34

”Menneskenes Land - min film om Grønland” er en ny dansk dokumentarfilm der har Danmarkspremiere i aften. Instruktøren hedder Anne Regitze Wivel.

”Menneskenes Land” følger folketingspolitikerne i Den nordatlantiske Gruppe der taler om selvstændighed. Indimellem beretter en dansk psykiater om de skæbner hun støder på i Grønland.

Filmen er fuld af kontraster, også hvad angår musikken. Det er vigtigt for stemningen i filmen fortæller instruktøren:

- Jeg håber, at filmen rummer noget meget mørkt og noget meget lyst. Og at den i kraft af sin musikalitet og sit gehør for hele det stor kor af stemmer som det grønlandske folk jo udgør, og med den store musikalitet der er på spil i det land, at det vil smitte og at man vil mærke et enormt overskud. Og også se direkte på, at der er omkostninger forbundet med at leve på så udsatte steder, siger Anne Wivel.

Nogle af omkostningerne kommer til udtryk ved filmens gennemgående figur, en dansk psykiater der til sin diktafon fortæller om navngivne personer og deres historier fra en lille bygd. Instruktøren forstår egentlig godt hvis dét falder nogle for brystet:

- Det har jeg også tænkt meget over. Det kan jeg godt forstå. Og det er jeg også forberedt på, at man kan få den reaktion. Man må så stole på at der er en meget stor verden, som også skal vide noget om Grønland. Og som ikke vil ane hvor pilen peger hen. Så jeg har ikke ønsket at udlevere nogen, og håber ikke man vil opfatte det sådan, forklarer instruktøren.

Filmen er også politisk og følger Den Nordatlantiske Gruppe og i særlig grad Kuupik Kleist fra IA der taler om trangen til selvstændighed. En trang Anne Wivel stødte på allerede første gang hun kom til Grønland i midten af 70’erne:

- Det gjorde voldsomt indtryk på mig, hvad jeg oplevede dengang i min unge revolutionsromantiske periode i mit liv, hvor IA blev dannet. Og alle mulige tanker for rundt i mit lille hoved. Men dengang så jeg meget tydeligt, at der var en meget stærkt selvstændighedstrang blandt mine venner i Grønland, og så synes jeg pludselig, at tiden var moden nu. Og jeg ku’ sagtens lægge den der overordnede skyldfølelse på hele kolonialismens vegne væk og lægge den til side, og møde op med min faglighed og ægte nysgerrig hed.

Instruktøren er med når filmen får Grønlandspremiere i Katuaq om tre uger, den 26. marts.