Politimester imod mægling før rettergange

marsip 01-at 2006 16:12

Politimesteren i Grønland, Steen S. Thomsen, vil styrke det kriminalpræventive arbejde. På et offentligt debatmøde i går aftes i Nuuk blev det diskuteret om mægling kan bruges som instrument i bekæmpelsen af kriminalitet.

Politimesteren sagde ligeud, at han ikke umiddelbart kan gå ind for at anbefale mægling mellem gerningsmand og offer før en rettergang.

- Det er muligvis en brugbar metode i andre sammenhænge, sagde Steen S. Thomsen, der til gengæld gerne vil gøre noget særligt for at styrke det kriminalpræventive arbejde her i landet, sagde politimester Steen S. Thomsen.

På onsdag den 8. marts – altså om en uge – skal Retsvæsenskommissionens indstillinger til 2. behandling i Landstinget.

Også Kommissionen har frarådet, at indføre mægling mellem gerningsmand og offer før en rettergang.

Forsoningsgruppen som stod bag gårdsdagens arrangement ønsker derimod en dialog om alternative måder at finde frem til løsning på konflikter.