Flere turister til Grønland

februaarip 27-at 2006 07:30

Turisterne nærmest strømmer til Grønland. Nye tal fra Grønlands Statistik viser, at antallet af gæster fra udlandet i 2005 er steget med næsten 5 procent.

Konkret har 33.000 sat sig ind i flyveren og taget turen hertil, og det er 1500 flere end i 2004, og svarer til niveauet fra 2001.

Det er især i det nordlige Grønland, at turister lægger vejen forbi. I syd og øst er stigningen lille, og i midt er der et decideret fald. Men Disko og Nord har oplevet en stigning på henholdsvis 26 og 36 procent.

Tallene viser også, at det især er ældre, der vælger at rejse til Grønland på ferie. Folk over 60 år er steget med over 40 procent.

På den negative side skal det bemærkes, at selvom at antallet af turister stiger, så falder antallet af dage, hvor de er i Grønland. Og dermed antallet af dage, hvor de kan bruge penge.