Samråd om Grønland i OL

februaarip 23-at 2006 07:24

Der er kommet en ny dato for det åbne samråd om Grønlands repræsentation ved de Olympiske Lege.

Det er Kulturudvalget, som har kaldt kulturminister Brian Mikkelsen i samråd til at besvare et spørgsmål mundtligt. Mødet der skulle have fundet sted i går er flyttet til den 1. marts.

Udvalget har stillet kulturministeren et samrådsspørgsmål om ministerens redegørelse for regeringens bestræbelser på at sikre Grønland repræsentation ved de Olympiske Lege. Samrådet er åbent for alle.