Finanslov i fokus på vintersamling

februaarip 21-at 2006 04:57

Landstinget tager i dag hul på anden uge af vintersamlingen.

Tinget skulle efter planen have været færdig med første-behandlingen af finansloven i sidste uge, men åbningsdebatten trak ud, så i dag kommer budgettet for Grønland på som første punkt på dagsordenen.

Og et af omdrejningspunkterne bliver sandsynligvis det budgetterede underskud på Finansloven.

Landsstyret har i sit forslag et underskud på godt 70 millioner kroner.

Demokraterne ser dog gerne et budget i nul, så de ser gerne et sparekatalog fra Landsstyret, som partierne kan plukke i.

Derfor foreslår de at Landsstyret finder besparelser på det dobbelte beløb – cirka 140 millioner – og så kan Landstinget i fællesskab plukke besparelserne ud.

Det siger Demokraternes finanspolitiske ordfører, Lene Knüppel.

Demokraterne skal dog ikke sidde ved brevsprækken og vente på spare-kataloget.

Hos IA siger finansordføren, Johan Lund Olsen, at der selvfølgelig skal være justeringer, men at det er helt urealistisk at finde besparelser i den størrelse, som Demokraterne foreslår.