Kantine på Nuuk-skole

februaarip 14-at 2006 16:08

Endelig ser det ud til, at en række skoleelever kan slippe for de ofte frygtede madpakkler - både forældrerepræsentanterne og ledelsen på Ukaliusaq Skolen i Nuuk er i gang med at planlægge en kommende kantine i skolens gamle aula.

- Vi har nedsat en arbejdsgruppe og har besluttet at eleverne skal inddrages meget mere, siger skoleinspektør på USK, Karno Lynge.

Nuuk Kommune har for bevilget 1,5 millioner kroner til ombygningen af festsalen – og en halv million om året til driften af kantinen i de kommende fire år, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Der er ikke tale om gratis mad - eleverne skal selv betale for maden. Men hvilken mad og til hvilken pris, ja, det skal arbejdsgruppen blandt andet komme med forslag til.

Og der skal i øvrigt nok smøres en del madpakker endnu af børn og forældre. Ordningen med skolekantine på Ukaliusaq kan muligvis først blive realitet i løbet af 2007.