Amerikanske kristne efterlyser klima-politik

februaarip 08-at 2006 17:32

Den globale opvarmning er ikke kun samtalestof for forskere og menigmand. Nu vil en række fremtrædende ledere i den lutheransk/evangeliske menighed i U.S.A blande sig i debatten.

I en fælles udtalelse står der blandt andet at hvis den globale opvarmning fortsætter på det nuværende niveau, vil millioner af mennesker, fortrinsvis i fattige lande, dø af følgerne.

Blandt underskriverne af fællesudtalelsen om global opvarmning er 39 ledere af kristne universiteter, hjælpeorganisationer som Frelsens Hær og præster i de største kirker i U.S.A.

Den Luthersk/evangeliske menighed er én af de store i U.S.A; og siger sig selv, at der er stærke kræfter blandt ledelsen, som har direkte kontakter til de højeste myn-digheder. Og udtalelsen er et direkte forsøg på at få myndighederne til at gøre noget for at forhindre global opvarmning

Mange kirkelige ledere i USA påstår, at global opvarmning ikke er menneskeskabt – men nu anlægger en stor gruppe altså en anden politik.

Duane Liftin, der er leder af det indflydelsesrige Wheaton College i staten Illinois, udtaler at de ikke har været opmærksomme nok om den globale opvarmning, og at det er derfor han melder sig til den kirkelige gruppe af ledere mod den globale opvarmning.