Redaktør beklager udtalelse

februaarip 03-at 2006 17:56

Sermitsiaqs ansvarshavende redaktør, Poul Krarup, fortryder ikke at avisen har bragt tre af de omstridte Muhammed-tegninger i dagens udgave.

Men han beklager meget, at han via udtalelser i nyhedsbrevet Travel People kan mistænkes for at have bragt dem, fordi der ikke så mange muslimer i Grønland.

- Det har slet ikke noget med sagen at gøre. I hvad jeg troede var en privat samtale, blev jeg spurgt, hvor mange muslimer, der er heroppe. Jeg sagde, at jeg kun kendte en, nemlig en fabrikschef i Ilulissat. I øvrigt tog jeg fejl, for manden er ikke muslim.

- Men det var heller ikke det, sagen handlede om for Sermitsiaq. Vi ville give vore læsere mulighed for at se årsagen til, at den muslimske verden er i oprør, siger Poul Krarup.