Aavaat fejrer fødselsdag

februaarip 02-at 2006 10:54

Aavaat-koret, der til daglig synger i Danmark, fejrer i dag 10 års jubilæum. Det markeres med en reception i Hjemmestyrets repræsentation på Den Nordatlantiske Brygge i København.

Her vil koret give opvisning i den korsang, der har været repertoiret de sidste 10 år. Måske til akkompagnement af deres kolleger fra MIK-koret, som også er inviterede.

Aavaat har ved flere lejligheder sunget for regentparrat og koret udnævner derfor sig selv til kongehusets huskor. Men ifølge gæstelisten kommer kongehuset dog ikke til at kaste royalt glans over dagens jubilæumsfest.

Blandt de annoncerede gæster er mange trænede receptionsløver og -løvinder. Herunder repræsentanter for det officielle grønland.

Det gælder blandt andre landsstyreformand Hans Enoksen og landstingsformand Jonathan Motzfeldt samt de to grønlandske folketingsmedlemmer. Også den canadiske ambassadør og diverse formænd for grønlandske organisationer i Danmark som fællesforeningen INUIT og grønlænderforeningen Pilutaq står på gæstelisten.