En 18-årig mand fra Nuuk er blevet tilbageholdt i 14 dage – sigtet for tyveri, indbrud og overtrædelser af færdselsloven.
Politiet kunne samle i alt 27 sigtelser mod ham.
Manden er blandt andet sigtet for indbruddet i Brugsen i Nuuk i sidste uge. Her brød gerningsmændene ind om natten og stak af med 6 fladskærme, 2 bærbare pc’er og en DVD-optager. Der blev stjålet varer til en værdi af 58.000 kroner.
Politiet har fået fladskærmene igen, men mangler stadig de bærbare computere.
Den 18-årige har også stjålet biler og kørt i dem uden at have kørekort.