Royal Greenland ønsker dialog om fabrikslukning

januaarip 12-at 2006 11:36

Da Royal Greenland meldte ud, at rejefabrikken i Ilulissat skulle være lukket i 3 måneder troede koncernen, at KNAPK, var enig i den beslutning.

- Det viser sig nu, at der har været usikkerhed omkring vores udmelding og derfor vil vi gerne gå i dialog og diskutere lukningen af rejefabrikken, siger koncernchef i Royal Greenland Keld Askær.

- Vi har ikke gjort dette her for at genere nogen. Vi har blandt andet gjort det, for at flytte arbejdskraften over på Hellefisk. Nu vil vi gerne diskutere problematikken og finde en fornuftig løsning som tilfredsstiller KNAPK og vores medarbejdere, siger Royal Greenlands Keld Askær.