Demokraterne: Fyr Great Greenland-toppen

januaarip 06-at 2006 13:38

Landsstyret bør fyre både direktøren og bestyrelsen i Great Greenland.

Det mener Demokraterne.

Ellers kan omverdenen miste tillid til grønlandsk sæl-skind.

Baggrunden er, at Great Greenland køber tusindvis af sælskind fanget i Canada uden - ifølge Demokraterne - klar dokumentation for, om de er fanget med rifler eller køller.

Derfor risikerer fanger-erhvervet at blive hårdt ramt som i 80-erne, hvor omverdenen fordømte canadisk sæl drab og forbandt det med grønlændernes sælfangst.

Landstingsmedlem for Demokraterne og medlem for Landstingets udvalg for fangst, fiskeri og landbrug,

Jens B. Frederiksen mener, at direktør i Great Greenland, Michael Nielsen, med forskellige udtalelser kan have skabt mistillid til grønlandsk sæl-skind.

- Fejlen kræver konsekvens og hurtig handling, siger Jens B. Frederiksen.

Han mener, at Landsstyret bør fyre Great Greenlands direktør og skifte bestyrelsen.

Firmaet bør også komme med en dokumentation for de skind, som virksomheden har købt i Canada, kommer fra sæler, der er dræbt med skud.