Drab i Tasiilaq

januaarip 02-at 2006 14:33

En 43-årig dansk mand blev i går morges dræbt i Tasiilaq. Manden blev dolket 13 gange med en stor kniv, oplyser stationsleder Kristian Singertât.

- Vi har anholdt en 35-årig grønlandsk mand, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om han er drabsmanden, siger stationslederen.

Ud over drabet har der været skyderi. En ung pige på 17 år har truet med en riffel og skudt omkring sig. Men heldigvis kom ingen noget til. 3 voldtægter er blevet anmeldt, men to af de anmeldte mænd er igen løsladt uden sigtelse.

Stationslederne i Upernavik, Uummannaq, Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq fortæller om stille og rolige dage i forbindelse med årsskiftet.

Men i Sisimiut, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq og Narsaq har politibetjentene haft meget travlt med husspektakler, vold og anholdelser.