Forkerte tal om permafrost

decembarip 30-at 2005 12:35

En permafrost-ekspert fra Alaska tvivler på en ny computer-klima-model, som forudser at isen og permafrosten, i Norden, smelter meget hurtigere end man hidtil har regnet med.

Det skriver CBC North.

Nyere undersøgelser, som to amerikanske klima-eksperter har foretaget, viser, at 90 procent af det yderste lag af permafrosten kan smelte i løbet af de næste 100 år.

Men Vladimir Romanovsky, som er permafrost-ekspert fra University of Alaska i Fairbanks skriver, at de to amerikanske klima-eksperter ikke har taget i betragtning, at permafrosten holder på en stor mængde kulde, som først skal varmes op, før permafrosten begynder at smelte.

Romanovsky skriver også, at de to amerikanske klima-eksperter har brugt alt for ekstreme klimascenarier.