Arbejdere skal have socialhjælp mener SIK

decembarip 28-at 2005 11:07

Medarbejderne i Royal Greenlands afdeling i Narsaq får ingen penge, når rejerne svigter.

Og det har de gjort her i efteråret.

Efter lovgivningen kan medarbejderne ikke fyres, men de bliver blot sendt hjem uden løn.

Men de kan heller ikke få udbetalt såkaldt taksmæssig hjælp fra socialkontoret, fordi de stadig er ansat hos Royal Greenland.

Så folk har svært ved at betale regningerne, fortæller Kristian Petrussen, der er tillidsmand i Royal Greenlands rejefabrik i Narsaq.

- I november havde vi kun fire arbejdsdage, så der er mange, der har ubetalte regninger, siger han.

Han har selv taget løsarbejde rundt omkring for at få penge i kassen.

Jens G Berthelsen, der er formand for SIK mener, at det er urimeligt, at arbejderne ikke kan få takstmæssig hjælp fra socialkontoret.

SIK er kommet med et forslag til den kommende landstingsforordning, der indebærer, at arbejderne kan få hjælp, når fabrikkerne midlertidigt lukker.