Massiv forskel i indkomst

decembarip 15-at 2005 06:23

Der er store regionale forskelle i hvor meget vi tjener her i Grønland. Det viser nye tal fra Grønlands statistik.

Her kan man læse, at de samlede skattepligtige indkomster i 2004 er steget med 304 millioner kroner. En stigning på 4,3 procent i forhold til året før.

Men stigningerne er meget ujævnt fordelt, alt efter hvor man bor.

Indbyggerne i Nanortalik Kommune er dem der har oplevet størst fremgang. Det skyldes først og fremmest de nye arbejdspladser der blev skabt i forbindelse med anlæggelsen og driften af Nalunaq Gold Mine.

Også de større kommuner har oplevet vækst i indkomstniveauet.