Unge brandstiftere

decembarip 11-at 2005 17:34

Børn og unge i Nuuk er begyndt at sætte ild til skrald i byens ejendomme, oplyser politi og brandvæsen. I enkelte tilfælde smider de også heksehyl og stjernekastere i affaldsskakterne. Politiet tager situationen, som i værste tilfælde kan ende med dødelig udgang, meget alvorlig. Souschef hos politiet i Nuuk Johan Davidsen advarer mod fænomenet, som han mener, at voksne kan være med til at forhindre.

-Man skal være bedre til at holde øje med, hvad de unge foretager sig, og så skal man kontakte politiet, hvis man ser noget mistænkeligt.

Johan Davidsen opfordrer desuden folk til at lade være med at lade skrald og affald stå og flyde. Hvis man fjerner sit skrald er fristelsen for at starte en brand mindre.