Faldende fangst er et faresignal

Faldende fangster af både narhvaler og hvidhvaler – selv uden kvoter – er et faresignal om bestandens størrelse. Det og så tællinger er grunden til, at Grønlands Naturinstitut advarer mod at forhøje kvoterne. Instituttets leder, Klaus Nygaard fortæller her om baggrunden for rådgivningen af Grønlands Hjemmestyre:

- Rådgivningen er formuleret gennem Joint Commission for narhvaler og hvidhvaler på et møde i 2004. For narhvaler er rådgivningen, at der ikke skal fanges mere end 135 om året i hele Vestgrønland og for hvidhvaler er det 100 om året i hele Vestgrønland. Baggrunden for den rådgivning er i korte træk, at fangsten på begge arter har ligget meget højt i en periode. For narhvaler er der sket et kraftigt fald, og i Uummannaq f. eks. er fangsterne faldet fra omkring 1000 i 1990 til omkring mellem 200 og 500 i 90’erne og under 200 efter 2000. Så selv uden kvoterering er fangsterne faldet ret dramatisk, og det gælder også for hvidhvaler. Det er et faresignal, som kan holdes op mod tællinger. Vi har foretaget syv, der viser en halvering af narhvaler og også en meget kraftig tilbagegang for hvidhvaler.

Klaus Nygaard er ikke sikker på, at uenigheden mellem fangere og biologer er så stor, selv om fangerne siger, at der er mange hvaler netop nu.

- Hvad er mange? Sammenligner man med sidste år eller for 20 år siden? Vi ser på bestanden over en længere årrække. Der er selvfølgelig naturlige svingninger fra år til år. Men der er ingen tvivl om, set med vore øjne, at bestanden er gået tilbage, siger Klaus Nygaard.

Grønlands politikere har hidtil ikke fulgt biologernes rådgivning den seneste kvote er således på 260 og 220 for henholdsvis nar- og hvidhvaler, hvor biologerne som sagt har talt for henholdsvis 135 og 100.

I går indledte landsstyret på ny sagsbehandlingen af hvalkvoterne. Men ifølge direktør Amalie Jessen, direktoratet for fiskeri og fangst, vil man først i morgen være klar til at offentliggøre beslutningen