Mangler forskning i skaldyrs-allergi

Allattoq Karsten Sommer
decembarip 05-at 2005 06:21

I dag ved vi så godt som ingenting om skaldyrsallergi og det til trods for, at der i Grønland spises meget skaldyr. Det siger læge Henning Sloth Pedersen fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Han er netop er blevet tilknyttet som lektor ved Institut for Folkesundhed på Århus Universitet, hvor han blandt andet skal undervise medicinstuderende i miljø- og arbejdsmedicin, der har relation til Grønland.

- Det vil være meget værdifuldt for Grønland, at vi begynder at forske også i et område som skaldyrs allergi, siger Henning Sloth Pedersen.

- Jeg vil i det hele taget til at lave forskning på områder, der kan være med til at løse sundhedsmæssige opgaver i Grønland. Der er rigeligt at tage fat på. I dagens Grønland er fedme også ved at blive et problem, som miljø- og arbejdsmedicinere snarest må tage op, siger Henning Sloth Pedersen.

Udnævnelsen til lektor på Århus Universitet betyder dog ikke at Henning Sloth Pedersen forlader Grønland.

Han vil stadig blive boende i Nuuk og arbejde som læge der. Det er meningen at han en gang om året skal rejse til Århus for at undervise på Institut for Folkesundhed.