Dramatisk nat i Nuuk

novembarip 19-at 2005 12:29

For beboerne i Myggedalen i Nuuk blev natten til lørdag noget mere dramatisk end normalt. En 49-årig mand truede andre på livet og der blev sendt bud efter politiet.

Lige efter midnat rykkede 8-9 betjente ud og afspærrede stedet og forsøgte at overtale manden til at komme ud af sit hjem.

Det lykkedes dog ikke og politiet måtte skyde gas ind i mandens hjem, før han kom ud – og da nærmede klokken sig seks om morgenen, oplyser vagthavende betjent ved Nuuk Politi, Per Langborg.

Han siger samtidig, at undersøgelserne af omstændighederne omkring episoden stadig er i gang.