Højere stemmeprocent i dag kl.11, end ved sidste landstingsvalg

novembarip 15-at 2005 11:10

En opringning til valgsteder i kysten viser at, procentvis flere af de op mod 39.000 stemmeberettigede i dag klokken 11: 00 har været ved stemmeurnerne, end sidste landstingsvalg i 2002.

I byerne Nanortalik, Narsaq Maniitsoq Sisimiut Qasigiannguit Qeqertarsuaq og Tasiilaq er stemmeprocenten klokken 11:00 højere i dette landstingsvalg end til landstingsvalget i 2002.

I Sisimiut hvor der er 3658 stemmeberettige, er stemmeprocenten på 13, mens den i 2002 lå på 10,2

I Tasiilaq er der 1124 stemmeberettige, og i valget i 2002 var stemmeprocenten på dette klokkeslæt 9,98. Ved dette valg er procenten steget til 14,94.

- Det gode vejr har åbenbart påvirket de unge til at stemme, men også spændingen om, hvem der danner regering har fået de unge op fra sofaerne, fortæller valgleder Anders Pivat.

Men valgprocenten i andre byer er faldet.

I byerne Paamiut og Kangaatsiaq er stemmprocenten lavere, end landstingvalget i 2002.

Det samme er tilfældet i Uummannaq.

I Uummannaq er der 877 stemmeberettigede. Her har 107 vælgere været ved urnerne klokken 11, det svarer til en stemmeprocent på 12, 3 procent, noget færre end valget i 2002.

- Vi har godt sejlvejr i dag, og det er nok grunden til at vælgerne på denne tid er færre end sidst, siger valgleder Andrea Løvstrøm.