Få valgresultatet på SMS

Allattoq Karsten Sommer
novembarip 14-at 2005 07:39

For første gang kan KNR i år tilbyde at man får tilsendt det endelige landsresultat af landstingsvalget i morgen som sms-tjeneste til ens mobiltelefon.

Et ekstra tilbud til dem, der af en eller anden grund ikke har mulighed for at høre radio eller se tv på valgaftenen, eller vil tidligt i seng.

Man kan tilmelde sig sms-tjenesten ved at sende beskeden ”info tilmeld” til nummer 1950 1 – 9 – 5 – 0.

Så bipper det endelige landsresultat ind må mobilen, når det foreligger.

I øvrigt gennemfører KNR også sine egne såkaldte ”exit polls” på valgdagen.

Elever fra uddannelsesinstitutioner i fem byer er hele dagen til stede ved de lokale valgsteder, og spørger vælgerne, når de er på vej ud, hvem de har stemt på.

Tallene bliver dernæst bearbejdet og det er så meningen at bringe dem løbende i middags- og aftenradioavisen, i Qanorooq samt på KNR´s hjemmeside.

Det er GU´ere i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq samt HTX'ere i Sisimiut og STI´ere i Ilulissat, der står for indsamling af dato.

De vil være iført T-shirts fra KNR, så de skulle være lette at genkende.