ICC Grønland hjælper oprindelige folk i Rusland

novembarip 11-at 2005 15:12

ICC Grønland har fået 750.000 kroner fra Udenrigsministeriet. Penge der skal bruges til at træne de oprindelige folk i russiske Tjukotka engelsk og menneskerettigheder.

På den russiske halvø Tjukotka lever og bor lidt over 55.000 mennesker, hvoraf 1700 af dem er oprindelige folk. Og deres ledere skal nu trænes i engelsk og menneskerettigheder.

I alt 750.000 kroner fra det danske udenrigsministerium til ICC Grønland, gør projektet muligt.

Et projekt, der har til formål at bane vejen for at kunne deltage konferencer, kurser og lignende, der har med oprindelige folks vilkår at gøre, fortæller præsident for ICC Grønland, Aqqaluk Lynge:

- De skal jo hjælpe de oprindelige folks organisationer i Tjukotka til at være med i det arbejde, som ICC er i gang med, specielt omkring FN

Og i ICC’s øjne der al mulig grund til at støtte de oprindelige folk i Rusland, hvor levestandarden har været nedadgående siden sovjetunionens kollaps.

- De bliver færre og færre. Da ICC kom til for ca. 20 år siden, var der omkring 3.000, men siden da er det sociale system derovre er brudt sammen og vi har måttet træde til, siger Aqqaluk Lynge.