Spørgsmål om AUL-salg

novembarip 07-at 2005 10:38

Finansudvalget stiller nu spørgsmål til salget af Arctic Umiaq Line. De kræver et møde hvor landsstyreformand Hans Enoksen skal forklare sig.

Landstingets finansudvalg mødtes i går formiddag til et ekstraordinært møde, hvor udvalget skulle behandle salget af Arctic Umiaq Line til det danske konsortium Arctic Travel Group.

- Vi nåede frem til at stille flere spørgsmål til landsstyret og vi blev også enige om at have et samråd med landsstyreformanden. Efter det vil vi revurdere situationen; finansudvalget vil beslutte sig. Det siger udvalgets formand siumutteren Simon Olsen.

Et af de spørgsmål finansudvalget vil stille til Hans Enoksen handler om, hvad det vil betyde for priserne i Air Greenland, når udenlandske operatører begynder at flyve i Grønland. Et andet spørgsmål er, hvad der kommer til at ske med sejladsen på bygder som Arsuk, Qeqertarsuatsiaat og Kangaamiut.

Udvalget har stillet cirka 15 spørgsmål til landsstyreformanden.

Finansudvalget skal mødes med Hans Enoksen sent mandag eftermiddag.