Fire unge reddet i jolle

oktobarip 31-at 2005 10:47

Fire unge mennesker mellem 20 og 25 år slap med skrækken og nogle forfrysninger, da de i weekenden lavede forkerte beregninger om, hvor meget brændstof de skulle bruge for at sejle fra Tasiilaq til Kulusuk.

Søndag morgen fandt Politiet i Tasiilaq dem drivende i en åben jolle uden radio eller årer. Alle var uskadte bortset fra nogle forfrysninger.

Den fungerende stationsleder i Tasiilaq, Bo Edvardsen, forklarer, at de fik besked allerede lørdag aften om at de 4 unge mennesker ikke var ankommet til Kulusuk til planlagt tid. Men politiet var ude af stand til at starte eftersøgning lørdag aften på grund af mørke og dårlig vejr.

Han siger at det var heldigt at vejret søndag morgen var godt nok til at helikopteren kunne sendes på eftersøgning.

Politiet i Tasiilaq lokaliserede de unge mennesker fra helikopteren og fik hjælp af 2 fangere fra Kulusuk, som sejlede ud efter dem trods det dårlige vejr med vind forehold på mellem 36 og 40 knob.