Politiske partier i krydsild

oktobarip 31-at 2005 04:40

I dag går det for alvor løs med valgprogrammerne på KNR – både på tv og i radioen.

Første parti i ilden er Atassut, der lægger ud med at præsentere sig i radioen et kvarter før den grønlandske aftenradioavis går i luften – altså klokken 18.15.

Derudover er der også præsentationsprogram på KNR TV . Det er klokken 20.00.

Den efterfølgende krydsild på både grønlandsk og dansk med Atassut sendes i både radioen og på tv. Og hvis man har mod på mere politik, så er der et telefonprogram i radioen på grønlandsk klokken 22.10 og en time frem.

I de kommende dage skal de øvrige partier gennem den samme vridemaskine som Atassut her på KNR.