Ny meningsmåling giver sejr til Demokraterne

oktobarip 25-at 2005 16:39

Her tre uger før landstingsvalget ligner det mere og mere et rigtig godt valg for Demokraterne. I den seneste nye meningsmåling, der er lavet af firmaet ISUMA, står Demokraterne til 10 pladser. Dermed vil partiet blive det største i Landstinget.

Både IA og Siumut vil få 7 mandater, mens der venter Atassut en valglussing med blot 3 mandater. Kandidatforbundet vil ifølge målingen holde fast i deres ene mandat.

Men undersøgelsen viser også, at der stadig er en del vælgere, der endnu ikke har besluttet sig. Det drejer sig om tre mandater, der endnu ikke er sat parti på.

ISUMA har indsamlet meninger fra 1187 personer. De er både indsamlet ved hjælp af internetafstemning, med e-mail, og ved hjælp af telefonopringninger.