Nuna Fonden giver 4 mio. kr.

oktobarip 19-at 2005 07:19

En masse mennesker er blevet glade og andre skuffede efter at Nuna Fondens bestyrelsesmøde i sidste uge.

De glade er dem, der får støtte til et projekt inden for kultur, forskning og socialvæsen.

Nuna Fonden har bevilget godt 4 mio. kr. i støtte til omkring 65 udvalgte projekter i hele Grønland.

Men der er også skuffelser i kølvandet på bestyrelsens afgørelse. I alt har bestyrelsen behandlet 149 ansøgninger til samlet 17,9 mio.kr, og så mange projekter var der ikke råd til at støtte.

Nuna Fondens bestyrelse forventer at holde sit næste møde i januar 2006, oplyser formanden, Jørgen Wæver Johansen.