21 skud for prinsen

oktobarip 15-at 2005 13:44

Den nye tronfølger i det danske kongehus blev behørigt fejret her i Grønland.

I Kolonihavnen i Nuuk blev 21 skud affyret fra salutkanonen.

Fra det officielle Grønland er der indløbet flere lykønskninger til de nybagte forældre. Hans Enoksen siger på vegne af landsstyret, at det er med stor glæde, at han har modtaget budskabet om fødslen af den nye tronarving, og at mor og barn har det godt. Han siger tillykke, og håber de vil få en lykkelig fremtid.

Også landstingets formand Jonathan Motzfeldt har været ude med lykønskninger på landstingets vegne.