Eskimo Pels lukker

oktobarip 12-at 2005 18:22

Det er slut for pelsfirmaet Eskimo Pels i Narsaq.

Efter at have lavet sælpelse siden 1974 lukker firmaet.

De ansatte fik allerede den triste besked i går, og i dag var det så sidste arbejdsdag for de ni ansatte i firmaet.

De er alle blevet fritstillet.

Ifølge Radioavisens oplysninger er den gal med økonomien i firmaet. Gennem de seneste år er der nemlig blevet oparbejdet et underskud i millionstørrelsen.

Her til eftermiddag har virksomhedens ledelse så mødtes med Landsretten. Og konklusionen efter dagens møde, er at Eskimo Pels nu er under konkursbehandling.

- Det her er ikke nogen glædens dag, siger direktør Sheila Kolding om dagens hændelser.

Og det er ikke først gang, at Eskimo Pels går konkurs.

Det skete også tilbage i 1992.

Dengang gik produktionen i gang igen, da der blev dannet et nyt anpartsselskab, der overtog navnet og pelsproduktionen.