Flere klagere fik medhold

oktobarip 11-at 2005 17:05

Landstingets Ombudsmand har behandlet færre sager i 2004 sammenlignet med årene før, men til gengæld har flere klagere fået medhold i den forstand, at ombudsmanden har udtalt kritik og/eller givet henstillinger til grønlandske myndigheder.

Det fremgår af ombudsmandsinstitutionens beretning for 2004. I alt 35 klagesager blev behandlet – mod 38 året før. Af dem endte 30 med, at ombudsmand Vera Leth udtalte en kritik eller gav en henstilling - eller endda begge dele. I 19 tilfælde blev der givet henstillinger mod 16 året før.

Fem sager blev taget op, uden at det gav anledning til bemærkninger fra ombudsmanden. Sagerne rettede sig mod Hjemmestyret, kommunerne eller Boligselskabet INI.