Rolige fodboldfans i Uummannaq

aggustip 29-at 2005 17:06

Uummannaq har i disse dage haft et par hundrede gæster udefra – nemlig de deltagende hold i GM i fodbold og deres tilhængere.

Men selv om politiet i Uummannaq overvejede, om det kunne give anledning til problemer, så har der slet ikke været nogen:

- Humøret har været højt, der har ikke været nogen druk – der har været en meget fin atmosfære, fortæller politiassistent David Kofoed fra Uummannaq Politi.

Nu kan man så håbe, at det høje humør fortsætter, selv om mange hold nu er slået ud.