Efter landstingsvalget i 2001, har der været 3 nye koalitionsaftaler, med de forskellige partier, med Siumut i spidsen, hvor der har været flere ministerrokader og flere tilbagetrækninger fra flere ministerposter. Vælgerne i Nuuk og Sisimiut synes, at nu kan det være nok.
Jeg mener at landsstyreformanden har været alt for svag i disse to tilfælde, siger en vælger fra Sisimiut.
En anden vælger mener at valg nu ikke er en god ide.
- Jeg har været utilfreds med dette misbrug, derfor er jeg tilfreds med at han selv har valgt at træde tilbage.
Det er for dyrt for samfundet at have valg på nuværende tidspunkt derfor mener jeg at koalitionen bør finde andre alternativer.
Jeg mener at landsstyreformand Hans Enoksen bør træde tilbage for siden han blev formand har der været misbrug, og flere har været nødt til at træde tilbage fra deres landsstyreposter.
En fanger og fisker fra Sisimiut synes, at det er ærgerligt, at Rasmus Frederiksen går af i utide.
- Som fanger og fisker mener jeg at det er meget ærgerligt at han bliver nødt til at træde af som landsstyremedlem for fangst og fiskeri, for jeg mener at han har været i gang med flere sager, der har stor betydning for Grønland.
Jeg mener at det vil være bedre for alle at vi får udskrevet valg nu.
Jeg er efterhånden træt af at høre på skandaler, derfor mener jeg at vi bør have valg nu. Det er også meget overvældende at høre misbrug m.v. i pressen, derfor holder jeg fast ved min beslutning. Der skal valg nu, siger en vælger fra Nuuk. En anden Nuuk vælger siger at han føler en vis utryghed ved, at der i en valgperiode kan være flere skiftende landsstyremedlemmer og derfor mener at vi bør have valg nu for at få orden i vort landsstyre. - Et Valg nu er svært at komme udenom på nuværende tidspunkt, siger en vælger fra Nuuk.