Tjenestemændene indgår samarbejdsaftale med Landsstyret

Allattoq Mads Lynge
aggustip 19-at 2005 15:37

Idag blev der indgået en samarbejdsaftale mellem tjenestemandsorganisationen, AK, og Landsstyret. Aftalen skal ses som et fundament til en øget oplysning om uddannelsessituationen i Grønland.

Men hvad er det der gør, at parterne nu kan underskrive en samarbejdsaftale?

Formanden for tjenestemandsorganisationen, Erik Hammeken, siger: - I forbindelse med de forestående kommunesammenlægninger, er der nogle helt centrale spørgsmål hvad angår tjenestemændenes arbejdsvilkår, siger han, og fortsætter: - For eksempel var tjenestemændenes rettigheder ikke medtaget i Landsstyrets forslag. Dem søger vi nu at rode bod på med denne samarbejdsaftale. Vi vil sikre, at vore medlemmer gennemgår en gnidningsløs overgang fra at arbejde i en enkeltkommune til at arbejde i en storkommune.

- Man kan jo frygte, at en del stillinger bliver nedlagt, når kommunesammenlægningerne går i gang, siger Erik Hammeken.

Tjenestemandsorganisationen er enig med landstinget i, at der skal arbejdes henimod selvstyre, og ser da også dette, som et skridt i den retning.

Udover aftalen om at forbedre oplysningsarbejdet om uddannelsessituationen generelt, optog kommunesammenlægningerne en helt central rolle, og Landsstyreformand Hans Enoksen forklarer: - Når kommunesammenlægningerne bliver iværksat, er det betydningsfuldt, at høre tjenestemandsorganisationens meninger. Med selvstyretanken i baghovedet, er organisationen en vigtig sparringspartner, understreger Landsstyreformand Hans Enoksen.

Samarbejdsafterne slutter ikke her. Med henblik på at indgå samarbejdsaftaler, er Landsstyret for tiden i gang med at tale med Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, fisker- og fangerorganisationen KNAPK og endelig selvstændighedsbevægelsen ”Nammineq”.