USA: Ingen handling mod klimaændringer uden beviser

aggustip 18-at 2005 11:32

Der skal først videnskabelige beviser for, om klimaændringerne er naturlige eller menneskeskabte, før USA vil gøre noget ved sin faretruende CO2-forurening. Det siger den amerikanske deltager i Ilulissat, dr. Harlan Watson fra US Department of State.

Indlandsisen og isen på Nordpolen forsvinder hurtigere end forventet, samtidig med at der er advarsler om at småøerne i Stillehavet forsvinder.

Men det er ikke nok til, at USA vil reagere, fastslår Harlan Watson:

- Vi forurener ikke bare mest, men vi tjener altså også mest på produktionen, og USA bruger rigtig mange millioner på forskningen. Amerikanerne er også meget miljø bevidste og er selv interesseret i at få ren luft og rent vand, siger han.

Selvfølgelig er amerikanerne ikke ligeglade med, om livet Arktis forsvinder, eller småøer går under, derfor bruger USA også flere penge end andre lande for at følge med på ændringerne på verdensplan, siger Harlan Watson

Det er uklart om mennesker kan stoppe ændringerne; vi ved jo ikke, hvor meget af det, der er menneskeskabt, og hvor meget der sker af sig selv. Vi ved, at der er sket ændringer før i tiden, uden det har haft indflydelse på livet, men vi gør vores bedste for at følge med, og vi arbejder på det, konstaterer den amerikanske repræsentant Harlan Watson.

Torsdag aften holder miljøminister Connie Hedegaard holder et officielt pressemøde, hvor hun fremlægger et kort opsummerende papir på mødet.