Krabbekvoten i Sisimiut øges med 200 tons

aggustip 18-at 2005 06:33

Landsstyret har godkendt at krabbekvoten for Sisimiut- området forøges med yderligere 200 tons i år.

Kvoten for 2005 har ellers været på 400 tons, men allerede i juli måned var kvoten opfisket. Derfor har landsstyret besluttet at øge kvoten, siger Landsstyremedlem for fiskeri og fangst, Rasmus Frederiksen.

- Det er en politisk beslutning, derfor kan vi ikke gøre noget ved det, siger informationsmedarbejder på naturinstituttet Emma Kristensen i en kommentar.

Og fra Naturinstituttets side kan man ikke på nuværende tidspunkt forudse, hvordan forøgelsen af kvoten vil påvirke bestanden af krabber. Først til november kan instituttet melde ud, hvor meget de mener, der skal fiskes næste år.

Landsstyremedlem Rasmus Frederiksen fastslår, at man blot kan stoppe fiskeriet, hvis det viser sig, at krabberne har blød skal.