GPS alene giver ikke nok sikkerhed til søs

aggustip 18-at 2005 06:31

Det er ikke nok at bruge GPS som eneste sikkerhed til søs.

Sådan lyder meldingen fra jagtbetjent i Maniitsoq, Jacob Heilmann.

- Apparaterne er gode nok, men ikke tilstrækkelige, når men ser på strækninger som havbunden mellem Maniitsoq og Sisimiut, som er fyldt med mange hundrede skær, og så godt som aldrig er blevet målt op, siger han.

Jacob Heilmann konstaterer, at GPS-udstyr, uanset hvor dyrt det er, rummer gamle data, som er kopieret fra et søkort som er af ældre dato.

Positionsnøjagtigheden på GPS (Global Positioning System) er bedre end 20 meter i 95 procent af tiden.

- Derfor bør og skal GPS helst bruges sammen med et ekkolod, et apparat der måler havbundens dybde og en radar der kan se et isbjerg eller et unoteret skær, siger Jacob Heilmann.

Jacob Heilmann oplyser at han via sit hverv møder flere og flere sejlende som ikke har det nødvendige kendskab til farvandet, og som kun betror sig til sikkerhedsapparaterne.