Uddannelse er nøgleordet i Landsstyrets forslag til næste års finanslov.
Det fremgik da landsstyremedlem for finanser, Josef Motzfeldt, i dag fremlagde Grønlands husholdningbudget. Til gengæld vil andre områder blive ramt af besparelser:
- Besparelserne vil først og fremmest ramme trafikområdet og erhvervstilskud til landbrug og fiskeri. Der er dog ingen erhverv, der trues på deres eksistens, siger Josef Motzfeldt.
Han fastslår, at det er nødvendigt at skære ned på tilskudsordningerne for at få en bæredygtig økonomi.
Demokraternes formand, Per Berthelsen, glæder sig over de fortsatte besparelser på de offentlige udgifter, men advarer om, at økonomien ikke tegner for lyst, fordi væksten ikke er så stor som forventet.
Radioavisen har forgæves forsøgt, at indhente en kommentar fra Kandidatforbundet, mens Atassuts forkvinde Augusta Salling lige har modtaget forslaget, og først vil udtale sig, når hun er kommet ind i sagerne.