Bygdebutikkerne i omkring 65 pct. af de 53 bygder kører med sikkerhed rentabelt, mens 10 pct. ikke løber rundt. KNI Pilersuisoq skal det næste år lave udregninger, for at finde ud af om de 25pct., der befinder sig i den grå zone, kan sikre økonomien.
Bygdeanlægschef Frederik Olsen, KNI Pilersuisoq, fortæller, at især de unge købmænd har forstået, hvad der er godt købmandsskab, og han understreger, at de fremtidige købmænd under deres uddannelse får banket det ind med syvtommersøm, at de skal køre butikken rentabelt, især fordi pengene fra Grønlands Hjemmestyre falder for hvert år. Dermed kommer der færre penge til at tage sig af de urentable bygder.
Mens 65 pct. af bygdebutikkerne altså kører rentabelt, kan man i dag klart sige at 10 pct. ikke gør det.
Men der ligger altså 25 pct. i en gråzone, hvor der mangler nogle opgørelser for at se, hvordan økonomien hænger sammen
- Vi har ikke en decideret opgørelse for hver bygd over, hvor mange timer der går til lønberegning og IT, og hvor meget bygden skal betale af marketingomkostninger og til administration, siger Frederik Olsen.
Det er dog noget, han forestiller sig, kommer i løbet af det kommende år.