18 piger og drenge med deres fineste nationaldragter samledes foran skolen Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat i det fineste vejr torsdag formiddag klokken 10. Det er deres første skoledag. Bedstemor og bedstefar er selvfølgelig med.
Seksårige Palu Kruse siger med stor spænding, at han glæder sig til timerne i tegning.
Moderen Nielsine Petersen Kruse der også bærer sin fine nationaldragt siger, at det er utroligt vigtigt at holde traditionerne ved lige ved sådanne store begivenheder. Og nationaldragten er en familietradition.
- Vi har forklaret vores søn hvad der vil ske i skolen. Vi har sågar allerede forklaret ham om læsning, at lære om bogstaver og om regning. Det går han meget op i, og er meget interesseret i, siger en meget forventningsfuld mor om sin søns fremtid.