Forsinkelser for fly og post

aggustip 04-at 2005 12:17

Air Greenlands personaledirektør, Svend Hardenberg meddeler, at skudepisoden i Nuussuaq kun i mindre grad har påvirket Air Greenlands beflyvninger.

Vejen ud til lufthavnen var spærret en stor del af morgenen, da politiet ville sikre området omkring skyderiet.

Danmarksmaskinen ud af Kangerlussuaq, blev også berørt. Som en direkte årsag, blev den nemlig forsinket med ca. halv time.

En del af personalet kom da også for sent på arbejde, men:

- De er vendt tilbage til det daglige arbejde, og selvom de var lidt bagud med arbejdet, er det nu indhentet, siger personaledirektør Svend Hardenberg.

Al post ud af Nuuk blev også forsinket, som følge af politiafspærringen. Samtlige fly blev i første omgang i Nuuk, men er nu lettet.

Men det har altså været nok til, at al post til både Maniitsoq og Sisimiut er forsinket med én dag. POST Greenland meddeler også, at resten af posten kommer ud, dog med nogle timers forsinkelse.