Fiskeriet i bygden Kuummiut i Tasiilaq står stille i øjeblikket.
Fungerende leder i Arctic Green Food, Kuummiut, Aqqalu Uitsalikitseq siger, at der kun er to medarbejdere på stedet, fordi der slet ingen indhandling er lige nu. I travle perioder er der op til seks medarbejdere.
Der er dog stadig produkter i fryseanlægget, nemlig hele frosne hellefisk, hele frosne havkatte og tørrede torsk. Lodde til agn er der mest af, nemlig 4,5 tons.
På en god dag indhandles der omkring tre tons hellefisk, siger den fungerende leder af Arctic Green Food, Kuummiut.
I den lokale Pilersuisoq butik kan det manglende fiskeri mærkes, fortæller købmand Otto Umeerinneq.
Omsætningen er dog ikke alarmerende lille, fordi der indhandles vådt sælskind i Kuummiut.
Han kan ikke sige, hvor meget omsætningen har været i juli.
Når fiskeriet af hellefisk bliver optimalt igen i slutningen af august, regner købmanden med, at fiskerne igen begynder at tjene penge.
I Kuummiut, der har omkring 400 indbyggere, er de fleste af fiskerne jollefiskere.