Ny hjemmeside for køb og salg over internettet

juulip 27-at 2005 11:27

Borgerne herhjemme får nu nemmere ved at komme af med vaskemaskinen eller købe en brugt bil.

En ny hjemmeside www.opslagstavlen.gl formidler nemlig kontakt mellem folk, der køber og sælger brugte ting.

Manden bag det nye initiativ er Thomas Nicolajsen fra Nuuk. Han har oprettet hjemmesiden, fordi han selv har oplevet, hvor besværligt det kan være at få noget solgt.

- Det er meget lettere at oprette en annonce på nettet, end det er at gå byen rundt for at sætte opslag op, siger Thomas Nicolajsen.