DR1 og DR2 i Nuuk

juulip 27-at 2005 11:19

Borgerne i Nuuk får nu mulighed for at se DR1 og DR2. Fra 1. august sender Nuuk TV nemlig Danmarks Radios udsendelser på de to kanaler. Udsendelserne vil dog være fire timer forskudt i forhold til den danske sendeplan.

Nuuk TV’s direktør, Jens Olsen, mener ikke, at der er tale om et brud på KNR’s monopol. Dels sender Nuuk TV kun i Nuuk området, dels har det i princippet altid været muligt at sende DR’s programmer, selv om der har været problemer i forhold til ophavsretten.

De problemer skulle nu, efter nye aftaler med rettighedsorganisationerne Copy-Dan og Koda, være ryddet af vejen.

Jens Olsen regner med, at Nuuk TV’s investering i de nye kanaler vil resultere i nok nye kunder til, at den besværlige anskaffelsesproces er tjent hjem om et halvt års tid.