Lykketoft gift i Qassiarsuk

juulip 26-at 2005 10:36

Sommeren er højsæson for bryllupper. Og det har

Socialdemokraternes tidligere formand, Mogens Lykketoft benyttet sig af. Han er blevet gift med sin kæreste Mette Holm.

Parret blev dog viet et stykke fra deres hjemsogn i Danmark.

Parret blev gift i går på Erik den Rødes gamle boplads Brattahlid, på grønlandsk Qassiarsuk, som er fåreholderbygd i Narsaq i Sydgrønland.

Og vielsen blev ikke foretaget af en hr-hvem-som-helst. Det var nemlig parrets gode ven, formanden for Landstinget, Jonathan Motzfeldt, der smedede parret sammen. Han har kendt Mette Holms forældre siden hendes barndom.

- Og jeg har også fulgt brudgommen i mange år, siger Jonathan Motzfeldt:

Som bryllupsrejse vil brudeparret besøge Igaligo, som var bispesæde i nordbo tiden.

Mogens Lykketoft og Mette Holm mødte hinanden i Kina tilbage i 1993. Han var på rejse med Folketingets Finansudvalg, mens hun arbejdede som korrespondent for Morgenavisen Jyllands-Posten.