Drab skal forebygges med en indsats mod vold

juulip 22-at 2005 14:02

Med ni drab indtil videre har 2005 været et blodigt år.

Antallet overstiger dermed 2002, der ellers var det værste år i de seneste fem år.

Årets ni drab spreder sig geografisk over det meste af Grønland. Der har været drab fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd. Og fra Nuuk i vest til Illoqqortormiut i øst.

Hvis man ser på hvilke måder drabene er foregået på, så er fem af dem begået med stikvåben altså typisk med en kniv. De tre af drabene er begået med skydevåben og det sidste er tæsk, det politiet kalder stump vold.

Hvis man kigger tilbage til begyndelsen af halvfemserne, så var der dengang i snit fjorten drab om året.

Grønlands politimester, Anders Linnet, siger at det ikke umiddelbart er muligt at forebygge drab og drabsforsøg.

- Man skal forebygge generelt mod vold. Der taler man om forebyggelse på et noget længere sigt. Det er i første række en indsats mod børn og unge, siger politimesteren.